L-kuldet forventes født i uge 17. Forældrene er Labrander Epona og Lab Tresures As Good as it Gets (Jack). Kombinationen vil give sorte og gule hvalpe. Begge forældre er ivrige jagthunde, har bestået kvalifikationsprøven og er højt præmieret på udstillinger. Jack er udstillingschampion. 

Labrander Epone (Pona)

Lab Treasure's Ad Good As It Gets (Jack)

Labrander Liva (Magie) Liva_hoved.jpg (46009 byte) Labrander Lotus (Lotus) Lotus_hoved.jpg (44479 byte)
Labrander Luna (Luna) Luna_hoved.jpg (46014 byte) Labrander Loke (Loke) Loke_hoved.jpg (42887 byte)
Labrander Lurifax (Balto) Lurifax_hoved.jpg (43452 byte) Labrander Lupus (Lobo) Lupus_hoved.jpg (43025 byte)
Labrander Lue (Lue) Lue_hoved.jpg (42409 byte) Labrander Laban (Laban) Laban_hoved.jpg (38216 byte)
L-kuldet er nu forhåbentlig undervejs, da Pona mødtes med Jack den 24.02. Forventet fødsel ca. 26. april, og 8 uger efter er hvalpene klar til at flytte hjemmefra. Begge forældre bruges på jagt, begge forældre har kvalifikationsprøven og begge forældre er udstillet flere gange. Jack er oven i købet champion. Ponas 'kampvægt'/idealvægt er omkring 31 kilo, og vi har ønsket for Ponas hvalpe at bevare hurtigheden og udholdenheden på jagt og/eller markprøver, så Jack er ikke nogen kæmpestor hanhund, og en af de danske hanner, der er tæt på/i besiddelse af Dual-kvaliteter. Altså lige dygtig i udstillingsringen, på jagt og på markprøver. Jack har et rigtigt godt temperament, synes vi, og et ualmindeligt dejligt udtryk. Vi er stolte af, at Jack nu bliver far til Ponas hvalpe!  

26.06:

Så har den sidste af L-hvalpene fundet et fremtidigt hjem. En dejlig familie fra Ålborg med 2 skønne drenge, og det var kærlighed ved første blik fra Lues side. Så dejligt at vide, at alle hvalpe får gode hjem hos mennesker, der vil elske dem og træne med dem, så de lærer at blive behagelige voksne hunde med gode sociale evner. Vi føler os sikre på at alle hvalpe kommer til gode hjem, og at de er fordelt optimalt, efter de enkelte familiers ønsker og behov, samt de enkelte hvalpes medfødte egenskaber.

Vi glæder os meget til at følge hvalpene i deres nye familier i årene der kommer.

23.06: 

Hvalpene er nu testet og fordelt, og vi var igen overraskede over nogle af hvalpenes reaktioner. Vi havde, hvad vi havde brug for af mentale egenskaber, og da hvalpekøbernes ønsker og behov også denne gang har været forskellige, er det fint 'gået op' med ønsker i forhold til hvalpe til rådighed. 

11.06: Så har vi igen haft fornøjelsen af et besøg fra Thy. Fotografen er Jacob Østerby Pedersen (Emma's far - Labrander Eurydike), og vi er utroligt glade for, at Jacob også har foreviget L-kuldet på billeder. Resten kommer senere, og alle kommende ejere af L-hvalp får alle Jacobs billeder med på CD-rommen om hvalpenes første 8 uger! 1000 tak til Jacob.

Pona elsker sine hvalpe, og som det ses til venstre, bliver hun også elsket og beundret meget af dem. Hun ammer stadig mange gange om dagen, men sover ikke hos dem hele natten mere. Kun af og til for hyggens skyld.
Labrander Lue!
Labrander Loke og Labrander Laban hygger.

Labrander Lupus sniger sig ind på fotografen!

Liva og Laban kind mod kind til venstre og Luna til højre holder udkig!
Amalie og Luna beundrer hinanden. Det kan vi godt forstå - 2 søde tøser!
Lupus er sørme kommet lidt i klemme mellem Labans tænder. Lue blander sig ikke - denne gang altså!

10.06: L-bamserne opdagede her til morgen, at de er jagthunde. En hel flok gråspurve havde åbenbart aftalt, at deres morgenmad skulle bestå af rester af hvalpenes mad, som de har spildt lidt af på terrassen. Meget forundret kiggede L-jægerne på de små fugle, der sad rundt omkring, og pludselig strøg den første afsted efter en, der naturligvis lettede. Stolt spankulerede den tilbage til resten af flokken. Kort efter var der 3 hvalpe efter en anden gråspurv, og snart styrtede alle 8 rundt og lettede fugle. Sikke en morgenfest! Bagefter fik de store jægere så en tår mælk ved deres stolte mor, for man kan jo godt blive lidt sulten af sådan en storvildtsjagt!!  

Hvalpene får masser af besøg i pinsen af både store og små mennesker. De glæææder sig, og der kan stadig puttes ekstra besøg ind til de to hanner, der endnu ikke har fundet den rigtige familie. Så bare ring, hvis i har lyst til at møde vores hvalpe, store hunde og os. Kaffen er klar!

08.06:

I dag har vi forsøgt at stille hvalpene op til portræt fotografering

Labrander Liva
Labrander Lotus
Labrander Luna
Labrander Lurifax
Labrander Loke
Labrander Lupus
Labrander Lue

Labrander Laban

06.06:
Laban til venstre og Lupus til højre, med et lidt smørret grin eller en lille sten i munden måske?
Luna har fundet en bold.
Og det har Lurifax også.
Lupus tæver Laban. Lidt altså.
Loke vil gerne hygge med sine søstre Liva og Lotus
Det fortrød han sikkert bittert Lue får lige 'noen bank' af Loke. Han har jo nok været for fræk!
Moster Isis underholder.
Loke, eftertænksom og smuk! Lotus i fuld fart fremad!

04.06:

Laban pyntet af Amalie - han er nu helt ligeglad! Kaffe hjalp åbenbart ikke på Lotus. Hun sover stadig.
Man kan godt blive træt af al den friske luft altså.
Hvalpene kan ikke få for meget kontakt på nuværende tidspunk - her sover Lupus trygt på Amalies arm!
Besøg af Nala og Liva, 2 dejlige voksne tæver!
02.06: L-hvalpene er nu kun i bur, når der er dømt 'fælles-sovning'. Resten af tiden er de ude i haven eller inde i køkkenet, og de dratter om og tager sig en lur, når de trænger til det. En dejlig tid med rigtig mange 'Kodak-moments'. Vi har forsøgt at fange nogle stykker til Jer, men kom selv og se: De er endnu sødere i virkeligheden!!
Stakkels Laban. Kan godt forstå, han er blevet ramt af slumre-anfald lige her i Arnes træsko!
Laban med mælkeskæg - mæt, glad med mod på livet! Lupus har fanget et bytte, et farligt sokkedyr med knude på, som han straks stolt må vise fotografen!
Se - nu har de for alvor fået ben - og så lange, at maverne nu er løftet fra jorden. Lupus igen!
Lurifax - mæt, lidt forædt og.....
noget så trængende! Langt de fleste 'klatter' kommer nu udenfor - men det er nu kun få af dem, vi fanger på denne måde.
Laban og Luna leger gemme!
Længe.
Kom nu ud og få "noen bank, tøsedreng", siger Luna vist. 
Og så springer hun på ham, så snart han kommer ud fra krukkens skjul.

Liva spiser stadig.

Lotus er da også sød!

Laban har stadig det farlige sokkedyr under kontrol!

30.05: Efter weekendens besøg af kommende ejere til L-bamserne, kan vi nu med stor sandsynlighed sige, at mindst en af de hanhvalpe, der stadig er til salg (2 stk), vil være en sort. Vi vil derfor gerne have henvendelse fra interesserede købere til en sort han, eller fra købere som er ligeglade med farven, men som lægger langt mere vægt på temperament. Begge de sorte hanner, Loke og Lurifax tegner til at blive nogle friske hvalpe med masser af mod på livet. De har begge vist så meget mod allerede, at de ene er gået så langt væk fra flokken, som haven tillader det. Loke er lige nu lidt større end Lurifax, men det er stadig muligt, at der bliver vendt op og ned på størrelserne af alle hvalpene. Lurifax er ret langt fysisk, så han kan nu stå ret op og ned for at spise tørkost, hvor nogle af de andre hvalpe stadig er lidt mere vakkelvorne på benene.Så Lurifax har de sidste dage taget mere på end de andre hanner, både Loke og de gule, og fortsætter han med det, bliver han hurtigt størst af alle. De er alle sammen nu kontaktsøgende og kælne. Kommer når vi kalder på dem, og elsker at se TV-avis på skødet af en af os. Haven udfordres flere gange dagligt nu, og de leger med de andre voksne hunde. Især er vores unge han, Ivalde, et dejligt bidedyr med en engels tålmodighed overfor hvalpene. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sætte hvalpene ud, uden han skal med og passe på dem, og ikke så meget som en gråspurv må nærme sig 'hans' hvalpe. Som den eneste af vores hunde, forsøger Ivalde ikke at spise hvalpenes opblødte tørkost, når de får den serveret udenfor. Som en sand 'flokfører' lader han de svageste medlemmer af flokken (som jo er de små L-hvalpe) spise selv og holder sig på høflig afstand. Kan godt forstå, hvalpene elsker onkel Ivalde!!
Labrander Laban til venstre og Labrander Lurifax til højre i den 'vilde' verden udenfor huset.
Verden udforskes så småt, dog helst stadig i en stor klump, når man kun er knap 4 uger gammel!
Hulen afprøves - den er okay! Ivalde er bare trofast hvalpepasser-
Og de små L-bamser elsker at være i nærheden af ham.
K-kuldet gravede et lille hul, som nu er helt passende størrelse til Loke.
Lotus har overskud og overblik!
Pona ammer stadig de små. Hele natten er hun konstant til rådighed i hvalpegården, og om dagen får de hyppigt en lille tår både ude og inde.

Så¨har mor spist det sidste tørkost, men det er vel kun fair, når hun stadig ammer på fuldt tryk!

25.05: Status på hvalpesalg: Der er stadig 2 hanhvalpe fra L-kuldet til salg til de rigtige familier. Vi har nu haft 2 opringninger fra mulige hvalpekøbere, som troede, at når vi stod på hvalpeliste 1 i Dansk Retrieverklub, så måtte det være formel 1 labradorer. Derfor: Vi avler labrador af den gammeldags type - med store hoveder, kraftige benstammer og med roligt racetypisk temperament, der passer godt til de fleste f.eks. børnefamilier. Ingen formel 1 i stamtavlerne overhovedet. Læs venligst siden om Køb af Hvalp, før du ringer til os. 

25.05: L-bamserne færdes nu scenevant omkring madskålen og på terrassen, og de modigste vover sig ud på græsset for at tisse. Hvalpene kan høre nu, og de kommer styrtende, når vi kalder på dem!
Mæt, beskidt, tryg og lidt træt ovenpå en sort søster! Se, ind imellem ligner de små hunde - nu med  ben osv.
Man bliver lidt grattet - når man stiller sig op i madskålen med forpoterne altså. Men så er det hyggeligt at sutte på tæer bagefter - både egne og de andres!

21.05:

L-kuldet har haft en oplevelsesrig dag i dag. Første måltid opblødt blendet hvalpefoder med lidt A38 på -indtaget på første tur udenfor i den store vilde natur!
Pona syntes bagefter, vi havde griset dem meget til, så vi fik bebrejdende blikke - og hvalpene fik storvask ala mor!
Der var ellers ikke fordi, de ikke forsøgte at gøre hinanden pænt rene igen! En del af fornøjelsen er afgjort at sutte foder af egne poter og andres ører!!

Laban fik i dag pludselig øje på Jonas, der stod udenfor hvalpegården. Straks satte han poterne mellem tremmerne og gøede!! Da Jonas så 'endelig' forstod, hvad Laban ønskede, nød han det i fulde drag! 

'Vi har ikke tidligere haft et kuld, der var så langt fremme på kontakt før 3-ugers alderen, så jeg tror stadigvæk, at de var nogle dage ekstra i Pona i forhold til de normale 63 dage. De går os allerede i møde, når vi går hen til hvalpegården, og de futter rundt derinde. De kan nu finde ud af, at gå væk fra tæppet og ud på aviserne i den ene ende af hvalpegården, når de skal besørge. Så fine er de altså!!

18.05:

Hvalpene har nu fået mere plads at rende rundt på, da de er flyttet til hvalpegården i køkkenet. Pona har taget flytningen i 'stiv pote'. Hun ammer og pusler sine hvalpe, uanset hvad der sker omkring hende, og hun tager nu af og til et hvil udenfor hvalpenes rækkevidde. Ikke noget problem for L-bamserne, der har øget deres fødselsvægt med mere end 200 % nu. Alle vejer over 1 kg. ved 14 dags vejningen. De skal nok blive store og fine!

Gul han, grøn nakke, Lupus, viser nu gerne sine fine, åbne øjne frem. Alle 8 har nu åbne øjne!

16.05: 

Stadig ingen åbne øjne hos L-hvalpene, men vi regner med, at det snart sker. Hvalpene og Pona holder flyttedag i dag - de flytter ind til resten af flokken i køkken/alrum. Allerede nu møver hvalpene rundt og forsøger at komme helt op at stå og gå, og trods en vis lighed med *Bambi på glatis' så synes vi nu, at de skal have bedre mulighed for at futte rundt i den noget større hvalpegård, som vi stiller i et hjørne af køkkenet.  Pona viser os også nu, at hun gerne vil ind til resten af os, så både hun og bamserne bedre kan følge med i husets aktiviteter. Det er tidligt - også lidt tidligere end vi plejer, men erfaringen har lært os at holde øje med tævens signaler til os, da de faktisk har mere forstand på den slags end os. Og Pona siger klart: Så er det nu!!

13.05: L-kuldet ønsker alle en god weekend. Deres weekend er tæt besat: Sove, spise, Vokse, sove, sove spise, vokse, vokse, sove og måske søndag sidst på dagen åbne øjnene for første gang! Glæder os sådan til at se dem med åbne øjne!

Gul-bamsernes 1. mission completed: De har nu fine sorte snuder og trædepuder alle 4. Her er det Laban - den lyseste af de gule, der er fotomodel!

Måske kan I se, hvor meget de er vokset? Alle har fordoblet deres fødselsvægt nu (havde de allerede onsdag faktisk), og de myldrer rundt i fødekassen nu. Mor Pona tager stadig kun korte pauser fra hvalpepasningen, men om ca. 1 uge flytter vi hvalpene og Pona til vores store køkken/alrum, så de kan begynde at have mere kontakt med os mennesker og  de andre hunde i huset! 

10.05:

 Så har L-bamserne fået deres stambogsnavne. Tæverne hedder:

Labrander Liva (sort), Labrander Lotus (sort) og Labrander Luna (gul).

Hannerne hedder:

Labrander Loke (sort), Labrander Lurifax (sort), Labrander Lupus (gul), Labrander Lue (gul) og Labrander Laban (gul)

09.05

De små L-bamser er SÅ stolte af deres smukke, dejlige far. Jack (Lab Treasure As Good As It Gets) blev nemlig BIR (Bedst i Racen) til DKK´s Internationale udstilling i Hillerød i lørdags. Kæmpe stort TILLYKKE til Kenneth og Jack (og os, tihi). Hvalpene ER for små til champagne og cigarer, så de snuppede en ekstra tår mælk ved mor, Pona, for at fejre farmand!

Putte og hygge - det må være dagens motto for L-bamserne!
Det er bare så lækkert at ligge i dynge! Og se så lige, hvor sortnæsede de små gule er blevet. Og kløerne skal klippes for 2. gang i morgen.

07.05:

De 8 L-hvalpe har nu øget deres vægt med ca. 1/3 del af deres fødselsvægt. Størst øgning har mindste sorte tæve haft, så hun er i færd med at indhente de andre på vægt! Pona er en dygtig mor, som konstant fodrer og ordner, vasker og pudser på sine små hvalpe. Billedet er taget, mens hun var på en kort skovtur.
De 4 gule hvalpe er nu ved at få deres sorte pigment på snude, læber og trædepoter. Så det ser lidt ud som om, de har spist lakrids og savlet lidt!! Om få dage vil de være fine sorte! Så hold godt øje med hjemmesiden, så skal I nok få et billede om dagen af de gule!

05.05:

Så har alle, både den nybagte mor og jordmoderteamet fået hvilet ud oven på forrige nats aktiviteter. Alt ånder fred og idyl i hvalpekassen. Pona var med på morgentur i skoven, hele vejen rundt, men så havde hun også travlt med at komme ind til hvalpene igen, så de kunne blive morgenvasket (igen). 

04.05: kl. 05.50: 8. hvalp, gul han, 420 gram, 
04.05.kl. 02.50: 7. hvalp, sort tæve, 305 gram, som straks knapper sig på en ledig babs. 
04.05: kl. 02.20: 6. hvalp, stor gul han, 450 gram. Og vi er ikke spor trætte!
04.05: kl. 02.00: Det er altså ret utroligt. Der er 5 hvalpe og 10 dievorter, og alligevel småskændes hvalpene allerede nu om den samme 'mælkehane'. Søskende altså. 
04.05. kl. 01.30: 5. hvalp, sort tæve, 390 gram. Født udenfor, mens Pona lige havde brug for en luftetur! Men superfin og allerede sur.
04.05: kl. 00.55 4. hvalp, gul han, 395 gram. De 4 første hvalpe er ret lange og slanke, og deres kløer er også lidt længere, end vi har set tidligere. Når vi så sidder her og våger og hygger, så kommer vi til at snakke om, at børn, der fødes efter terminen, vist også ofte er lange og slanke. Gad vide om det kun er vores allerede tilstedeværende 'ammehjerner', der husker forkert, eller om det er rigtigt husket fra min tid som sygeplejeelev på barselsgangen. Sig lige til, hvis nogen har erfaring med den slags! 
04.05: kl. 00.15: 3. hvalp sort han 420 gram, alle 3 sutter ved mor
03.05: kl.  23.35: 2. hvalp sort han 360 gram, dejligt!
03.05: kl. 23.25: HURRA, 1. hvalp er født, 1 gul tæve 350 gram. Så fin!!

03.05:

Klokken 16.00: Pona er stadig i gang, og det går stille og roligt fremad. Der er masser af hvalpebevægelser i maven, så de små har det vist stadig fint. Vi hygger os, Pona og mig, hun har en pote på min fod, så hun ved, hvor jeg er hele tiden!

Klokken 13.00 Nu har Pona gravet hulen så dyb, at vi så os nødsaget til at fortælle hende at "I Kina spiser de hunde!" for at få hende til at holde op.

03.05: 

Vi kender jo så godt eventyret med drengen, der 3 gange råbte ULVEN KOMMER, da han passede fårene, og til sidst var der ikke nogen, der troede på ham, og så blev han og fårene ædt af ulven! Ikke desto mindre er vi nødt til at fortælle Jer, at I DAG TROR VI PONA FØDER!!! Hun har ikke villet spise sin morgenmad, hun puster og stønner, og hun graver med stigende intensitet. Da vi så røntgenbilledet i går, var der 4 tydelige kranier, der lå temmelig langt nede i fødselsvejene med hovedet forrest på vej med 'udgangen', og så var der en 'Rasmus Modsat* som lå med halen først. Plus selvfølgelig flere kranier og rygsøjler længere væk fra 'exit-skiltet'. Det er svært at vurdere på et røntgenbillede, hvilket niveau de ligger på, så vi er lidt spændte på, om vi får de første 4 med hovedet først, eller om det lykkes 'Rasmus' at komme først og bane vejen for sine søskende med bagdelen!! Men mere herom senere, håber og tror både Peter, ulven og jeg!!  

03.05.: 

Midt i jordmoderkaffen vil vi lige sende en særlig, kærlig hilsen til Labrander Claudia og Labrander Ekko, fordi deres voksne ejere i dag for 25 år siden sagde ja til at blive gift med hinanden. TILLYKKE til Marianne og Ivan med sølvbrylluppet i dag, og også tillykke til Emilie med hendes forældre.

02.05. kl. 14.00: 

Så har vi været til røntgen med Pona. Der var mindst 8 tydelige kranier, et virvar af rygsøjler og i følge dyrlægen af normal Labrador størrelse. Så Pona fik noget kalk, og vi aftalte at se tiden an til i morgen. (Kalk er et mildt livmodersammentrækkende stof, som ikke skader hverken mor eller hvalpe, og som nogle gange kan speede fødsler lidt op). Så vi må vente og se, og vi skriver igen, så snart der sker noget nyt!

Pona fordriver ventetiden med at arbejde lidt på hulerne. Som det ses af billederne her, burde de vel ellers være dybe nok, men nu har vi nok ikke så meget forstand på huler som drægtige tæver har!! På billedet til venstre kan I se, at Pona kan blive 'helt væk' i hulen, som da også er så dyb, at Arne en nat måtte grave Dina den anden vej ud. Hun sad simpelthen fast under opblokningen til H-kuldet!
Vi er egentlig ret sikre på, at gravearbejdet har et formål for den drægtige tæve. Og siden vores Megan i sin tid indførte hulebyggeriet og startede den første udgravning har samtlige fødsler her omfattet nogle timers graven.

02.05: 

Pona har stadig ikke født. Vi har her til morgen talt med dyrlæge Ib Engelhart fra Værløse, som kan se 2 muligheder: Enten er der få, meget store hvalpe i hende, og så skal der laves kejsersnit. Eller også er der mange hvalpe i hende af almindelig størrelse, og så kan vi godt se an lidt endnu. Den eneste måde med sikkerhed at afgøre dette på, er ved at tage et røntgenbillede, og det har vi nu en tid til kl. 13.00 i dag. Så vi må alle sammen holde spændingen ud lidt endnu. 

01.05: 

Ingen fødsel endnu. Men vi hejser flaget for verdens sødeste konfirmand, Daniel Steenberg, som skal konfirmeres kl. 11.00 i Hjerm Kirke idag. Han er hundenes bedste ven, alle tiders nuttede hvalpepasser, Amalies lillebror, min nevø og alle 4- og 2-benede sender ham kærlige tanker og ønsker en god dag! Vi glæder os meget til festen den 14.05 hos mor!

30.04

I lyset af at kvinder ofte får besked om at trave på trapper og lignende, når de er gået over tiden, så har Arne og Pona været en tur ude og apportere lidt.

Tempoet er ikke som vanligt for Pona! Men halen logrer vildt, bare Arne finder en dummy frem, og ventetiden kan vel lige så godt bruges på Ponas ønskebeskæftigelse: Apportering eller andre former for træning med Arne!!
Smukke Pona, på  trods af de ekstra 13,4  kilo. 

30.04: 

Det er tilsyneladende blevet in blandt vores tæver at gå over tiden. Nu er det 65 dage siden Ponas parring med Jack, og faktisk er der lige nu ingen tegn på fødsel. Ikke andet end en kæmpestor mave på Pona altså. Så der gik mit kursus i dag i vasken - jeg rejser ikke fra vores tæver, når de er så tæt på/over tiden! Pona har spist sin morgenmad her til morgen, er helt upåvirket og har været med i skoven. Selvom hun i går pustede og stønnede og gravede i lange perioder, så er der i dag ingen af disse tegn. Hendes temperatur her til morgen er 36.8, hvilket fortæller (efter bogen, som Pona tydeligvis ikke har læst), at der bør komme fødsel indenfor 24 timer. Stadig masser af liv i maven, og så længe Pona er så godt tilpas og oveni købet glad og småpjattet, så er aftalen med dyrlægen, at vi ser an til mandag. Ventetiden er lidt hård, synes vi, og selvom vi har prøvet det før, så bliver vi nu alligevel lidt bekymrede, når det trækker ud. Vi skriver igen, når der er nyt at fortælle.

29.04: 

Aftalt med Pona at vi hellere vil til hvalpefødsel end til kongeligt bryllup i dag! Hun har pustet og stønnet sig igennem natten, så mon dog ikke, hun vil sørge for dagens underholdning i dag? Det håber vi! Opdaterer ved middagstid eller inden, hvis der sker noget spændende! God dag og god weekend til alle.

kl.15.00 Vi er stadig i gang med at stønne og grave huler her. Dog kan hun stadig tage en lur ind imellem, så hvor længe det vil vare endnu, tør vi ikke gætte på. Masser af liv i maven også i dag. 

28.04: 

Og vi venter stadig på begyndende fødsel. Pona er rolig, har spist sin morgenmad, været med på skovtur og sover nu i en stor dynge med de andre hunde udenfor i solskinnet. Hun har pustet og halset nogle gange i nattens løb, men har så sovet videre igen. Gad vide, om hun gør som sin søster Cleo? Der så vi ingen tegn på opblokning, men pludselig begyndte hun at gå rundt om sig selv og fødte så 1. hvalp. Noget af det, der gør vore 'arbejde' med opdræt så spændende er, at der ikke er 2 fødsler, der er ens. Ligesom tæverne alle er forskellige, selv de med samme forældre. Der er gode stærke fosterbevægelser i Ponas mave, så umiddelbart ser vi ingen grund til at opsøge dyrlægen endnu, selvom hun efter kalenderen skulle have født nu. Sker der ikke mere før i morgen tidlig, vil vi dog nok få kigget på hende i morgen, så vi er sikre på, at alt stadig er i orden. Vi opdaterer her, når der sker noget nyt og ellers får I lige en melding i morgen tidlig! 

27.04: 

Stadig roligt, alt for roligt, her i No. Pona har sovet godt hele natten, er glad og i hopla her til morgen. Ak ja, naturen kan man heldigvis ikke jage med, og ud skal de jo nok komme! Skriver igen i aften, hvis der ikke sker noget nyt inden.

26.04: 

Pona har sovet roligt hele natten og viser her til morgen ingen tegn på begyndende opblokning. Vi var ellers helt klar til fødsel i dag, hvis det skulle være!!!

25.04: 

Pona har i nat været lidt urolig og rastløs og har gravet lidt i vores seng. Når jeg så bad hende stoppe, holdt hun op, lagde sig med et dybt suk, men 2-3 minutter efter fik hun igen 'trang' og gravede igen. Nu sover hun i en solstråle og er helt i ro igen. Hun har siden parring taget godt 11 kilo på i vægt, så vi regner med et pænt stort kuld, hvis alt går vel. Og det plejer det jo at gøre. Hun er i fin form, trods de ekstra kilo, og de andre hunde skal stramme sig an for at følge hende på løbetur på marken. Men nu kan de for første gang indhente hende på det lange træk, og så lunter hun tilbage til os og følges pænt hjem. Vi skriver igen, når der sker noget mere, og vi glæder os meget til at dele L-kuldets fødsel med Jer.

17.04:

Højgravid, men stadig smuk og dejlig. Forventet fødsel om ca. 1 uge.
Ponas drægtighed sidder som hendes mors - Nannas. På siderne og lige under maven, og hun kan stadig løbe på vores daglige skovture. Bred som et kaffebord, hvis hun står stille ude i regnen, vil der danne sig en vandpyt på ryggen af hende.
ca. 10 dage til fødsel, og der er ikke noget, der hænger på Pona. Men hun har fået "meget" dybde i kroppen og er blevet meget bred!

DKCH  SECH(U)

Lab Treasure's As Good As It Gets

TWEEDLEDUM FINN FOR FUN

FICH EECH INTCH RUCH NORDV01
Follies Storm Petrel

FICH
Brookhill's Daddy's Hope
Follies Olympia
Tweedledum Curtain Call USCH
Dickendalls Arnold
Tweedledum Mascara
LAB TREASURE'S RASPEBRRY SECH FICH DKCH NORDCH INTCH
Trendmaker's Mugwump
Beechcroft's Royal Standard
Guideline's Manuscript
SECH DKCH NOCH NORDCH DEVDHCH
Lab Treasure's Diva
GBCH INTCH NORDCH FICH SECH NOCH
Carpenny Walpole
DKCH SECH INTCH DEVDHCH KBHV00 KBHV03
O'sofinas Quite As Nice
Labrander Epona

INTCH NORDCH DKCH SCH NCH DCHVDH PLCH SVCH NOJV02 SV03 DKKV04 KBHV06 DKKV06 KBHV07 DKKV07

Lab Treasure's Dario

GBCH NCH SCH FINCH INTCH NORDCH

Carpenny Walpole

Hawksmoors Webster

SH.CH.

Covetvood Elouise of Carpenny

INTCH DKCH SCH KBHV00 NORDV00 KBHV03 DCHVDH

O'Sofinas Quite as nice

SCH SVCH

Trendmaker's the Moose is loose

INTCH FINCH ESTCH FINV-95 ESTV-96 

Loresho's Jello

Gilhøj's Nuttede Nanna Coco Loco's Vip

FINV-03

Mailiksen Gentleman

Bubbling Maya
Gilhøj's Tændte Tyra Cody

DKCH BRUGSP

Gilhøj's Moster Molly