26.07: En lille historie om hulebjørnen Megan:
Da Megan flyttede ind hos os for 7 år siden, var hun 3 år gammel og skilsmisseramt. Derfor var det muligt for os at få en superhund fra Lab Treasure, som oven i købet var avlsklar! På dette tidspunkt havde vi kun 2 andre hunde, Mjølner og Nanna, og Megan fik i forbindelse med sin første drægtighed startet et gravearbejde af dimensioner. Alle hjalp til, og det har bevirket, at vores store indhegnede område bagved huset, stort set er undermineret af huler og gange. Alle drægtige og fødende tæver har her i huset efterfølgende udbygget Megans huler, og det er faktisk sket med både Dina og Nanna i forbindelse med opblokning til fødsel, at de har siddet fast i en hule, så vi måtte grave dem fri.
I går var Megan pludselig væk. Der havde været gæster i huset, og det kan ske, at Megan ved særlige lejligheder i forbindelse med åben havedør sniger sig en tur ned i åen. Det sker der ikke så meget ved, hun går ikke på vejen, og hun kommer altid hjem igen efter 20-25 minutter. Men i går var hun altså væk fra kl. 15.00 til hundene skulle have aftensmad. Vi blev MEGET bekymrede, for Meganmule springer aldrig et frivilligt et måltid over, og hun plejer nok at kende spisetiderne. Så vi kaldte - og kaldte - vi ledte ved åen - vi ledte i skoven, og vi var sågar ovre på den anden side af den 'store' vej, hvor Megan engang tog et par hvalpe med på besøg ved deres nyanlagte fiskesø. De havde så ikke set 'sfinxen', som de kalder hende, siden hun lå på bredden for 2 år siden og holdt øje med Gaia og Gyldenkam, der svømmede i søen! Panikken bredte sig hastigt her i huset.
Pludselig fik jeg øje på Nanna, der stod nede i bunden af haven/huleområdet. Hun kiggede ned i jorden, kiggede efter mig og gøede. Så jeg spænede derned, og ganske rigtigt var der næsten begravet i jord en smule brun pels. Da jeg forsigtigt rørte ved den, lød der et lille piiiv. Tydeligt en Megan-lyd. Så jeg fik fat på Arne og skovlen, og vi fik hende hurtigt gravet fri. Noget ynkelig og tissetrængende var hun dog - og dækket med jord fra top til tå!! Efter en solid aftensmad, et varmt bad, en grundig tørring og 3 kvarters nusning, massage og pyller, hjalp det dog på humøret, og Megan meldes nu i topform igen.
Vi har så fået et nyt bandeord her i huset. I stedet for at sige: For sagomel og gryn-forretning siger vi nu: For mulen i hulen da også!!!
Megan/Bodil, en lille historie fra dagligdagen hos Kennel Labrander:
Vores smukke gamle brune Megan (Lab Treasure's Escada), som er mor til bl.a. Dina og Dike, bliver her i huset for tiden kaldt Bodil, opkaldt efter Lillepers elefant i Far til Fire-filmene. Baggrunden for dette kærligt mente kælenavn er, at Megan for nylig tog vores 2 små gule hvalpe på 4 måneder, Gaia og Gyldenkam, med på "eventur". Vi havde som vanligt været på aftentur med alle hundene løse i vores egen lille skov, og da vi nåede til sidste "godbids-sted" var Megan, Gaia og Gyldenkam væk! Nu er det ikke ofte, at Megan misser et mellemmåltid, så vi blev lidt bekymrede. De nåede os ikke på vejen hjem, skønt vi kaldte, fløjtede og lokkede hele vejen hjem. Da vi havde fået de andre sikkert ind bag lågen, kørte Arne ud for at lede, mens Amalie og jeg gik hver sin vej langs grusvejen og søgte. 10 minutter efter mødtes vi igen på gårdspladsen, nu voldsomt bekymrede og uden at have set skyggen af dem. Så ringede mobilen, og det var en os ukendt mand, der bor på den anden side af Ølstrupvej, som er en noget trafikeret vej, som hundene aldrig plejer at gå ud til eller over. Han spurgte, om vi manglede 2 små gule lab-hvalpe? For de lå og svømmede i hans nyligt anlagte fiskesø, nøje overvåget af en stor brun "sfinx-lignende" hund, som lå på bredden med højt løftet hoved! Vores lettelse var enorm, og vi kørte straks over efter hundene. 2 små våde gule og en stor stolt brun, som havde "miljøtrænet" de små! Efter denne oplevelse har vi taget Megan i snor under den kritiske del af lufteturene. Og da Megan hele vejen tydeligt gør opmærksom på, at det er en helt upassende indskrænkelse af hendes personlige frihed, så ligner hun og Arne lidt "Lilleper og Bodil Kjær", når hun surmulende trasker bagefter ham! Vi satser nu på, at Megan igen glemmer, hvor søen ligger meget snart, så hun igen kan færdes frit i skoven, og ,som hun plejer, af og til pjække fra motionen, rulle sig i det høje græs, og så indfinde sig ved "checkpoints" og få sin godbid!
