Vi hedder Helen og
Arne Brander og har haft Labrador Retrievere i efterhånden knap 20 år. Vores
første lab var en gul tæve, Dina, som vi købte som 10 uger gammel hvalp
i 1991. I 2002 måtte vi se i øjnene, at hun ikke kunne holde evigt, og
vi fik en hanhvalp, Balder. Den blev trænet i DcH, da vi boede temmelig
langt fra det nærmeste retriever træningssted, og vi var meget glade for
at gå i DcH. Så glade for det, at vi var nødt til at få en hund mere,
så vi kunne træne hund begge to. Vi fik så Mjølner (Moselund´s
Røde Robin), og da han var og er en rigtig flot hund, fik vi lyst til at
gå til at gå til skuer og udstillinger.
Efter vores flytning til No i december 2004, hvor vi har fået et pragtfuldt sted med rige muligheder for hundetræning med skov, eng og Hover Å, og hvor vi er kommet rigtigt i gang med apportering og markprøvetræning, har vi fået lyst til og mulighed for at avle på vores hunde. Vi har begge taget instruktørkursus i både begyndertræning og markprøvetræning i DRK (Dansk Retriever Klub), og udover vores træning af egne hunde, er vi nu instruktører i DRK i Skjern. I november 2005 havde vi vores 1. kuld hvalpe; desværre fik vi kun 2 hvalpe og kun den ene var levedygtig, Basse (Labrander Alstærk) men han er til gengæld også så vellykket (når vi selv skal sige det!), at vi bestemt ikke mistede modet. Vi har begge to taget opdrætterkurset i Dansk Kennel Klub og Arne er tilmeldt overbygningen på dette, nemlig genetik-delen, som handler om at finde de rigtige avlsdyr og sætte dem sammen på den rigtige måde. Det synes vi er meget interessant for os som opdrættere, og jo mere, vi læser og hører om det, jo flere spørgsmål dukker der egentlig op.
Vi bruger efterhånden
en stor del af vores fritid på hunde, træning og hundevenner, og vi lærer
hele tiden nyt ved at deltage i alle mulige hundearrangementer og snakke
med andre hundefolk. Og selvom vi stadig har en masse at lære, mener vi,
at vi nu ved nok til at kunne avle bevidst og ansvarligt, samt at vi har
et godt materiale at avle på.
Vi træner vores hunde dagligt her på stedet, og vi træner meget gerne og ofte med flere af vores hundevenner. Vi har fået et par billeder af en af deltagerne, Lene, som vi bringer herunder. Vi elsker synet af masser af hunde i diverse størrelser og af forskellige racer, der i fred og fordragelighed leger og tumler før og efter træningen, som foregår dels ved åen og dels på engen. Den efterfølgende kaffepause er en lige så vigtig del som selve træningen. Her kan alle få gode (og dumme) råd og kommentarer til dagens indsats.
Vores interesse for opdræt af Labrador
kommer af vores store kærlighed til racen. Labradoren er som race den mest
"all-round" hund, vi kender, idet en labrador kan blive lige så
lykkelig som familiehund, som jagthund, som udstillingshund osv. Labradorens
motionsbehov er let at tilpasse til en families dagligdag, og den kan både
nyde en regnvejrsdag på sofaen med små korte lufteture og en hel dags jagt
i fysisk krævende terræn.
For alle hunde gælder det, at de har brug for
daglige gåture, da de udover motionsbehovet også har behov for at læse
"lokalavisen", snuse lidt til andre hundes efterladenskaber,
opdage tæver i løbetid, nye hunde i kvarteret osv.
Hundetræning mener vi
også, at enhver hvalp har brug for, og næsten alle hunde elsker de
udfordringer og den sociale kontakt, der følger med deltagelse på et
træningshold. En eller anden form for
hvalpetræning/motivation/socialisering er derfor et krav, vi stiller, til
hvalpekøbere her hos os.
Vi elsker at møde vores hvalpe til skuer,
udstillinger, træningsfællesskaber, prøver osv., men får man lagt en god
basis med begyndende lydighedstræning, stiller vi ikke yderligere krav om
træning sammen med andre hunde. Vi opfordrer til det, men det er ikke en
betingelse fra vores side.
Vi stiller heller ikke krav om deltagelse i
udstillinger eller lignende, men vi prøver at lokke folk med, og vi
tilbyder ringtræning flere gange om året til interesserede. En smuk
labrador er en sund labrador, og det betyder derfor også meget for vores
fremtidige opdræt og valg af avlshanner, hvordan vores hvalpe klarer sig
til udstillinger.
Det er vigtigt for
os, at vi avler fysisk og psykisk sunde og robuste hunde, som er
racetypiske i deres ydre og har de egenskaber på jagt/markprøve, som
labradorer efter vores opfattelse skal have. Vores hvalpe/hunde bliver trænet
med henblik på at kunne opføre sig normalt såvel inde som ude, samtidig
med at vi lægger vægt på, at de skal se ud som labradorer af den
”gamle” type med kraftige knogler. Som en anden labradoravler sagde til os engang,
så behøver den hund, der kommer med vildtet på en jagt jo ikke at være
grim! Det gør ikke noget, hvis den er pæn, selvom det i den sammenhæng
mere er jagtevnerne, der er i højsædet. Vi ønsker at avle hunde, der
kan bruges til begge dele. Og være familiehunde ind i mellem. Selv
jagthunde, der ejes af ivrige jægere, er jo altså familiehunde den
største del af deres liv, og vi er derfor stolte af at sige, at vi avler
familiehunde såvel som brugshunde. Vi ønsker
at sælge vores hvalpe til helt almindelige familier, såvel som til dem,
der ønsker at gå på udstilling og/eller markprøve eller jagt.
Når vores hvalpe er
klar til at flytte hjemmefra er de velprægede på mennesker, andre hunde
og andre dyr. De er født
og har boet inde i vores hus sammen med os og de andre store hunde. Efter
Helens niece, Amalie, i marts 2008 flyttede ind hos os, kan vi altid
skaffe "hvalpenussere" og ekstra hænder, da både Amalie,
hendes mindre søskende og hendes venner kommer i huset ofte. Selvom vi ikke har
mindre børn boende hjemme mere, er de vænnet til at være
sammen med børn i alle aldre, samtidig med at al samvær med børn har
været overvåget, så vi kan garantere, at hvalpene ikke har negative
oplevelser med børn med i bagagen. De er naturligvis passet og plejet, har fået
de nødvendige ormekure, er vant til at besørge udendørs, er dyrlægeundersøgt,
chipmærket og i øvrigt stimuleret på alle de
måder, det kan lade sig gøre i de 8 uger, vi har haft dem hos os.
Det er vigtigt for os, at vores hvalpe og hvalpekøbere får en god start på deres liv sammen, og vi er derfor til rådighed både i telefonen og her på stedet, hvis der opstår spørgsmål eller problemer. Vi vil meget gerne følge med i vores hvalpes liv, så vi modtager meget gerne e-mails, billeder osv. Vi anerkender det faktum, at når nogen har købt en hvalp hos os, så er det DERES hund, og vi har ikke længere ret til at blande os i dens liv, medmindre hundens familie ønsker det. Men vi forsøger altid at tilbyde positiv kontakt, uden for mange løftede pegefingre, til de købere, der ønsker det, og hvis vi på forhånd kunne vide, hvem af hvalpekøberne vi ikke ville høre fra igen senere, medmindre der opstod problemer med ting, der kan udløse erstatning fra vores kennel, så ville vi ikke sælge hvalpe til dem. Vi kan ikke lægge så meget hjerte og tid i hvalpenes første leveuger her hos os, og så være helt ligeglade med deres fremtidige liv, så hvis man som hvalpekøber har den tanke, at de skal ikke blande sig i min hund fremover - tjah, så ville vi ønske, at folk fandt sig en hvalp fra en anden kennel. Der er (desværre) stadig masser af hundekenneler, hvor man helst ikke bruger tid og energi på allerede solgte hvalpe, så der er muligheder nok for at få en labradorhvalp uden de forpligtelser, vi helt ærligt ville ønske, vi kunne forlange af køberne af en Labrander-hvalp. Der findes ikke juridisk bindende aftaler om den slags, så vidt vi er orienteret, så foreløbig er "livslang supervision" til hvalpekøbere kun et tilbud.
Vi har flere voksne hunde og unghunde, som alle trænes til jagt, prøver og udstillinger. Vi lægger meget stor vægt på positiv træning og samvær med vores hunde, og det er selvfølgelig dejligt, når de viser resultater ved de udstillinger, skuer og prøver, vi deltager i. Men resultaterne til "prøverne" er ikke det vigtigste for os. Det allervigtigste er samværet i træningen og dagligdagen, hvor hundene er en del af familien og selvfølgelig bor inde i huset hos os.
Helen
DKK's Opdrætteruddannelse
DKK's Hundeholderuddannelse
Arne
DKK's Opdrætteruddannelse
DKK's Overbygning på opdrætteruddannelse
DKK's Hundeholderuddannelse
- fri (clear)
- Ikke bærer det sygdomsfremkaldende gen eller har sygdommen
- bærer (carrier)
- bærer det sygdomsfremkaldende gen, og kan ikke udvikle sygdommen, men giver det sygdomsfremkaldende gen videre til halvdelen af sit afkom
- syg (affected)
- bærer det sygdomsfremkaldende gen i dobbelt portion og har derfor risiko for at udvikle sygdommen, og giver det sygdomsfremkaldende gen videre til alle sine hvalpe.
Heldigvis kender man arvegangen for EIC. Den er ligesom mange andre arvelige lidelser såkaldt autosomal recessivt nedarvet, hvilket betyder at man, hvis forældre dyrene er testet, har mulighed for, at sikre sig, at man ikke avler hvalpe, der risikerer at udvikle sygdommen. Herunder er vist hvordan recessivt nedarvede sygdomme arves.
| 2 frie hunde | Fars genotype | ||
| N N | |||
|
Mors genotype |
N N |
N/N | N/N |
| N/N | N/N | ||
|
1 fri og 1 syg hund |
Fars genotype | ||
| N N | |||
|
Mors genotype |
E E |
N/E | N/E |
| N/E | N/E | ||
|
2 syge hunde |
Fars genotype | ||
| E E | |||
|
Mors genotype |
E E |
E/E | E/E |
| E/E | E/E | ||
Det vil sige at, hvis begge forældre er frie bliver alle hvalpene også frie.
|
1 fri og 1 bærer |
Fars genotype | ||
| N N | |||
|
Mors genotype |
N E |
N/N | N/N |
| N/E | N/E | ||
|
1 syg og 1 bærer |
Fars genotype | ||
| E E | |||
|
Mors genotype |
N E |
N/E | N/E |
| E/E | E/E | ||
| 2 bærere | Fars genotype | ||
| N E | |||
|
Mors genotype |
N E |
N/N | N/E |
| N/E | E/E | ||
Med de nye muligheder for gen-test af hunde vil vi formentlig de kommende år opdage rigtigt mange nye arvelige sygdomme, som vi kan DNA teste for, og vi vil som opdrættere følge med i den nyeste viden, når den bliver tilgængelig. Så er I i tvivl eller hører noget, så ring til os, inden I evt. vælger at bruge Jeres Labrander-børn i avl!
Vi har den 08.09.2009 fået testsvar på vores tæver: Nanna, Dina, Pona og Gaia. Nanna, Dina og Pona er alle bærere af det sygdomsfremkaldende gen for EIC, og Gaia er affected af EIC. Gaia har, trods et vældigt aktivt hvalpeliv, ikke vist symptomer på sygdommen. Dinas hvalpe, H-kuldet, som lige nu tumler rundt i haven, vil ikke blive syge af EIC, da deres far Finny er testet fri. Men ca. 50% af dem vil være bærere, da de kan have fået det sygdomsfremkaldende gen fra deres mor, men ingen af hvalpene kan være affected, da de ikke kan have fået genet fra deres far.
Vores holdning er den, at vi selvfølgelig vil undgå at lave hvalpe, der kan risikere at udvikle EIC eller nogen af alle de sygdomme, der kan dukke op de kommende år. Vi vil derfor teste vores avlsdyr løbende, så vi kender deres status.
Vi vil følge Raceledelsens råd, når de kommer med en udmelding, og vi vil til avlstæver, der er bærere eller "affectede" (uden at vise symptomer; VI AVLER IKKE PÅ SYGE HUNDE) fremover kun vælge hanner, der er testede for de samme sygdomme og frie for dem. Vi vil i første omgang ikke udelukke nogen, hverken hanner eller tæver fra avl, blot skal vi sikre, at den anden forælder ikke bærer det samme sygdomsfremkaldende gen.
Med de hurtigt udviklende muligheder for genetisk at teste for flere og flere arvelige sygdomme, er det meget vigtigt, at vi holder os vores mål for øje:
Vi vil fortsat opdrætte Labradorer, der ligner racen af sind og udseende, og vi vil udelukkende bruge avlsdyr, der efter vores egen opfattelse forbedrer eller fastholder racens gode egenskaber som familiehund, jagthund, markprøvehund, brugshund osv.
Når nye gentests udvikles, vil vi undersøge vores avlsdyr og opføre os ansvarligt, men vi vil ikke ensidigt udelukke dyr, som har alle de ting, vi kræver af vores avlsdyr fysisk, psykisk og mentalt, blot fordi forskningen gør det muligt at undersøge for flere og flere arvelige lidelser.
Dybest set drejer det sig også om det menneskesyn, hver enkelt opdrætter har. Vi kan i denne sag let drage paralleller til de forskellige genetiske defekter, man nu kan undersøge for hos mennesker, og mange af os var formentlig aldrig blevet forældre til børn, hvis vi skulle have været undersøgt for alle mulige genetisk fejl og mangler!
Så efter vores mening skal vi beholde jordforbindelsen og holde tungen lige i munden, når diverse forskellige arvelige lidelser fremover vil blive kortlagt mht. arvegange, og test udviklet. Vi har ikke fortrudt vores børn eller for den sags skyld vores hvalpe, og vi fastholder vores ret til at opdrætte labradorer med både hjerte og fornuft.
Vi er på opdrætter vejviseren i DKK og efter at have gennemgået DKK's opdrætteruddannelse må vi bruge opdrætterlogoet. Så det skynder vi os at sætte på hjemmesiden.
Grimstrupvej 3, No
DK-6950 Ringkøbing
Telefon: 97 87 59 08
Fax: 97 87 59 59
E-mail: mail@labrander.dk