Mindeord om Paul Erik Høy     Det var med både chok og stor sorg, vi modtog meddelelsen om vores nære ven og trænerkollega Paul Erik Høys pludselige død. Paul Erik blev torsdag den 23.10.08 fundet død i sit hjem, Mensalgården, i Borbjerg ved Holstebro. Det ser ud til, at Paul Erik fik en stille død, omgivet af sine hunde, der betød så meget for ham.   DRK og ikke mindst Region Midtjylland har mistet en af foregangsmændene i Retrievertræningen, og en af de "gamle hanelefanter", en titel, som Paul Erik morede sig meget over og satte en ære i, at leve op til over for os -de unge løver. Han var med til at indføre så mange af de træningsprincipper og metoder, der bruges i næsten al træning af hunde i dag. Paul Erik anvendte "motivationstræning", før ordet overhovedet fandtes blandt hundefolk i hundesproget, og han forstod som få at motivere både hunde og deres førere til træning. Hundetræning var en livsstil for ham, og udover hans arbejde som gymnasielektor gennem mange år på Struer Statsgymnasium, brugte han meget af sin tid på at læse litteratur om hunde, skrive artikler og dele sin erfaring med andre hundefolk. Han var altid klar med et godt råd til "problemhunde", og hans lune, respektfulde humor, hvor han hellere gjorde grin med sig selv end andre, var for os at se meget værdifuld i rigtig mange træningssammenhæng.   Paul Erik vil blive husket og savnet af rigtig mange, som jagtkammerat, trænerkollega, inspirator, kursusholder, og han formåede til det sidste at holde en stor gruppe tilhørere fanget med sine egne erfaringer med hundetræning kombineret med hans store altid ajourførte viden om nye tiltag indenfor mål og metoder. Når Paul Erik fortalte, så lyttede man, og for alle os, der har haft fornøjelsen af at "stå i lære" hos Paul Erik og æren af, at være ven med ham, vil der i mange år fremover, når vi står overfor et problem med hunde og træning, dukke samme tanke op: "Hvad ville Paul Erik have gjort nu?" Sådan vil han leve videre i ånden hos mange af os, når det nu ikke kan være anderledes!   Helt personligt har Arne og jeg mistet en meget kær ven, som flere gange om ugen fyldte vores hus og vores hjerter med både varme og cerutrøg, som vi allerede savner. Paul Erik var på alle måder en stor mand, og hullet efter ham bliver også stort og meget svært at fylde. Æret være Paul Eriks minde   PS. Mange af Jer vil sikkert tænke på hundene, og der kan jeg berolige med, at de er placeret efter det, vi tror, ville være Paul Eriks ønske. Wimsey kom hjem til os, og mor Nanna har "ordnet ham" lige siden. Han er lige nu den reneste lab-hvalp i Vestjylland.